Klient udtalelser

Hos Anne mærker man straks, at man er i kompetente hænder. Hendes dybe og omfattende forståelse for akupunkturen og teorien bag skinner tydeligt igennem både i den indledende samtale, og i den måde hun hurtigt og umærkeligt sætter nålene.

Annes grundfaglighed som sygeplejerske gennem mange år og mere end 23 års erfaring med akupunktur gør, at jeg i fuld tillid lægger min krop i Annes hænder, når forskellige symptomer viser sig.

Jeg har tidligere benyttet mig af Annes ekspertise, mens hun havde klinik på Sjælland.

Dejligt at hun nu er flyttet til Sydfyn, så er der ikke så langt, når der er behov for hjælp.

Mine varmeste anbefalinger til Anne.

Gitte Olsen, Erhvervscoach.

Mit første møde med akupunktur var hos min egen læge, da jeg var teenager. Han var jo præget af sin naturvidenskabelige opdragelse på lægestudiet, men behandlede alligevel sine patienter med akupunktur for visse lidelser. Min første behandling var for en tennisalbue, som forsvandt efter tre behandlinger. Nogle år senere havde vi en snak om han ikke skulle prøve at behandle min tilbagevendende migræne med akupunktur frem for den traditionelle ”pillespisningskur”, når der kom et anfald. Behandlingen holdt i ca. 15 år indtil migrænen så vendte tilbage, hvorefter jeg fik endnu tre behandlinger med akupunktur.. og har ikke haft et migræne anfald siden.
For ca. 20 år siden fik jeg en blodprop i hjertet mens jeg var ude at løbe en tur i skoven. Jeg havde læst en artikel i et nummer af ”Sygeplejersken” om en læge, Søren Ballegaard, som tidligere havde været ansat på Rigshospitalet og som er uddannet speciallæge i akupunktur, der nu behandlede primært hjerte- og cancer patienter med akupunktur. Jeg tog kontakt til klinikken, og kom derigennem i kontakt med Anne Johannessen, som både var uddannet akupunktør og tidligere hjertesygeplejerske , som blev den akupunktør, der fortrinsvis behandlede mig på den pågældende klinik. Jeg fik til at begynde med et intensivt behandlingsforløb, som reelt holdt mig i live uden brug af hjertemedicin indtil jeg senere blev bypass opereret godt et år efter at jeg fik første akupunktur behandling.
Jeg har været diabetiker siden jeg var ca. 13 år gammel, og har af den grund i flere omgange haft senkomplikationer inde på livet. Et par år efter den første kontakt med Anne, var der sket karforandringer i mine øjne. Øjenklinikken på Århus Kommune Hospital anbefalede at jeg kom til kontrol én gang ugentligt – de turde ikke laserbehandle mig, da karforandringerne var for tæt på synsnerven i øjet. Jeg tog kontakt til Anne, som også denne gang gav mig et forløb med intensiv akupunktur behandling.. fem ugedage, pause i weekenden og så igen fem behandlinger. Ved den efterfølgende kontrol på Øjenklinikken på Kommune Hospitalet var lægerne noget forundrede, idet de nu kunne konstatere en markant forbedring i øjet (jeg fortalte ikke noget om hvorfor …), men denne gang kunne jeg så vente tre måneder med at komme til kontrol igen. Ved denne kontrol var forbedringen i øjnene fortsat, og den efterfølgende kontrol kunne så vente til seks måneder efter. Samme forundring ved denne kontrol, hvor jeg fik at vide, at det så så godt ud, og at jeg først behøvede at komme til kontrol to år efter.
Jeg har undervist på en videregående uddannelse i mange år, og mens jeg stod ved tavlen og underviste i slutningen af november 2017, fik jeg et hjertestop pga. ventrikel flimmer i hjertet. Hjertets pumpekapacitet – eller evne til at ”tømme sig” ved hver sammentrækning – var efterfølgende nede på ca. 20 %, hvilket betyder, at der ikke er ret meget energi til meget andet end at være i live, så at sige. Jeg kom til at tale med Anne om dette, og har i løbet af sommeren 2018 igen fået akupunktur behandlinger for mine hjerteproblemer. Jeg synes selv at jeg har fået det bedre i dagligdagen og har af en del, også ikke nærtstående, fået kommentarer om, at ”du ser bedre ud”, ”du har fået mere farve i kinderne” osv. Det er jo alt sammen rigtig dejligt og en bekræftelse på min egen fornemmelse, men jo ikke noget ”bevis” som sådan. Jeg har i begyndelsen af oktober 2018 været til kontrol på sygehuset igen. Hjertet blev bl.a. ultralyds skannet, og det blev konstateret, at hjertets pumpekapacitet nu var oppe på ca. 30% …….
Jeg kan kun anbefale akupunktur behandling på det varmeste!

Jan

I øjeblikket er der i medierne meget fokus på knogleskørhed. Flere og flere danskere lider af ubehandlet knogleskørhed. Jeg har derfor lyst til at fortælle min historie. Da jeg som 42-årig stoppede med at menstruere, var jeg fra gynækologen, som jeg først havde konsulteret, under stærkt pres for at indtage hormoner, hvilket jeg ikke syntes, var det rigtige for mig. De gener jeg med tiden kunne få pga. tidlig overgangsalder, såsom tørre slimhinder og Osteporose (knogleskørhed), er jeg sluppet godt igennem.  I 1998 fik Jeg konstateret Osteporose og i de følgende år faldt i knogletætheden i mine rygknogler jævnt. Af lægen blev jeg igen  anbefalet at tage medicin, men igen virkede det forkert, og jeg havde ikke lyst til at tage medicin, hvis jeg kunne klare mig uden. Jeg kontaktede derfor Anne Johannesen for at høre om hun kunne hjælpe mig. Anne prøvede med akupunktur og gav mig urtemedicin. Ca. en gang om måneden har jeg ”fået nåle” og indtaget 2 tsk urtemedicin om dagen. Min T-skore (måleenhed for knogletæthed, som bruges i forbindelse med skanninger af knogler) er siden da steget og er stabiliseret. Mine slimhinder er fine uden tørhed. I en periode var jeg ramt af arbejdsrelateret stress, som jeg kom godt igennem via Annes behandlinger. I dag er jeg 67 år, har generelt et godt helbred, slipper ofte uden om diverse forkølelser og influenzaer. Jeg tillægger Annes behandlinger at have stor betydning for dette, og kan derfor varmt anbefale Anne som behandler. Anne er dygtig, grundig og har det faglige grundlag i orden.
Lone

Har gået til akupunktur hos Anne siden jeg fik konstateret hjertesvigt kun 44 år gammel for ca. 6 år siden. Efter 3 måneders behandling hos Anne , hvor jeg fik scanning før og efter, var min pumpefunktion forbedret med mere end 25%, efterfølgende har jeg formået at holde min pumpefunktion stabil, og mine blodprøver viser ingen tegn på sygdom.En konsultation hos Anne er meget mere end en akupunktur behandling, du får værktøjer der kan hjælpe dig i det daglige. Min besøg hos Anne har ikke blot hjulpet mig fysisk, men har i høj grad hjulpet mig igennem en svær følelsesmæssig tid, som man gennemgår  når man bliver diagnosticeret med en alvorlig kronisk sygdom.
Charlotte Jensen.

I 5 år havde jeg blærebetændelse omkring 8-10 gange om året. Efterhånden kunne de traditionelle behandlingsmetoder og forskellige naturpræparater og zoneterapi ikke gøre mig symptomfri, jeg følte altid tyngde og vanladningstrang og skulle op 5-6 gange i løbet af natten. Til sidst satte minlæge mig på en daglig kur med nitrofluantorin, et penicillinpræparat, som jeg blev meget utilpas af med ondt i maven, kvalme og svimmelhed. Jeg besluttede derfor at finde en anden behandlingsform og blev anbefalet at konsultere Anne Johannessen Furesø og Roskilde Akupunkturklinik. Anne fandt hurtigt ud af, at fødemidler, som hvedemel og mælkeprodukter samt alle former for søde spiser gjorde, at min milt fungerede dårligt fordi disse produkter danner slim og gør at hele mit ”flow” i de indre organer, kører tungt og tynger nedad, på blandt andet blæren. På Annes klinik fik jeg 10 behandlinger og forskellige kinesiske urtemedicin. Jeg har følt ubehag eller haft det skidt under behandlingsforløbet kun mærket en bedring for hver uge der gik. Selve akkupunktubehandlingen gør ikke ondt, man mærker kun svagt, når Anne sætter nålene på de ”ømme” punkter. Hjemme  skulle jeg trykke mig selv på 3-4 meridianpunkter på ben og fødder flere gange om dagen. Under hele behandlingsforløbet overholdt jeg nøje diæten.  Efter de 10 behandlinger var blærebetændelsen kureret og nu et halvt år efter, har jeg ikke haft tilbagefald. I dag spiser jeg sjældent mad med hvede eller mælk, og aldrig sødt, bortset fra frugt. Min mave har det fint med den ændrede kost, jeg har aldrig oppustet mave bortset fra, når jeg har ”syndet” og spist den mad, som ikke er god for mig.
Lilian Pagsberg.

Efter 2 mislykkede graviditeter, blev jeg anbefalet at kontakte Anne, da jeg for 3`die gang var gravid. Efter 3 behandlinger var min kvalme væk og jeg gennemførte en dejlig og nem graviditet, som resulterede i en velskabt pige.
Anonym 

Efter en voldsom trafik ulykke var en af følgerne, atrieflimmer. Da jeg kom ibehandling hos Anne var jeg grå i ansigtet, læberne var blå og energien . Alt dette har Anne ændret med sine nåle. Så jeg i dag har det meget bedre fysik og jeg ser bedre ud. Mit nattisseri bragte Anne til ophør med en pulver blanding, Så jeg for det meste sover igennem, jo Anne har virkelig gjort noget godt for mig
Lauritz Rasmussen

Lægen sagde; beckers cyster i knæene det kan man ikke gøre noget ved, andet end smertestillende. Anne fik det væk på 5 behandlinger. Ønsket om vægttak,specielt på maven fik Anne væk med sin urtemedicin på 2 portioner urter.
Smerter i nakke og skuldre blev væsentligt nedsat på 5 nehandlinger og holdes nede ved 1 behandling pr. Måned.

Jane Hansen

Omkring 2007 fik jeg mit første migræne anfald. Det var så kraftigt, at jeg blev indlagt på hospitalet til observation for en hjerneblødning.  Jeg blev tilbudt at blive fulgt i hovedpineklinikken, hvilket jeg gjorde i et år. Jeg blev sat i medicinsk behandling for at hindre migræne anfald.
Siden min indlæggelse hat jeg haft regelmæssige migræne anfald ca. Hver 3 måned. Det varer tre døgn, hvor jeg må ligge i min seng. Mange arrangementer har jeg været nødt til at aflyse. Når jeg modtog en invitation var min første tanke ”bare jeg ikke får migræne”.  Til gymnastik havde min mor hørt om en dame, der var behandlet for sine migræne anfald hos en akupunktør. Min mor syntes , at det var et forsøg værd, jeg var meget skeptisk.
Ved den første samtale fortalte jeg om mig selv inden selve behandlingen. Da jeg lagde mig på briksen trykkede Anne mig forskellige steder på kroppen og det gjorde vildt ondt, bagefter blev der sat nåle forskellige steder på kroppen., da nålene blev taget ud trykkede Anne  mig igen forskellige steder på kroppen og smerterne var væk. Anne har fortalt om afspændingsøvelser og akupressur på hænder og fødder som jeg skal lave hver dag. Jeg har modtaget 12 behandlinger og jeg har haft et migræne anfald i en periode på 5 måneder. Jeg har bestilt en ny tid og jeg glæder mig, mit syn på mit migræne anfald er ændret og jeg er kommet mere positivt igennem det sidste anfald end jeg gjorde tidligere. Jeg  har lært at acceptere på en positiv måde, hvis jeg får et migræne anfald igen !. Anne har ydermere lært, hvordan migræne ikke skal styre og påvirke mit liv. Jeg tænker ikke længere ”bare jeg ikke får migræne” og det føles befriende. Anne har også lært mig at lytte til min krop og lært mig at føle, hvad der er rigtigt for mig lige nu.
I dag anbefaler jeg varmt akupunktur mod migræne, jeg anbefaler varmt Anne som behandler på grund af hendes viden, personlighed, atmosfære i klinikken og hendes tilgang til behandling.

Regitze Neerdal 

Jeg er kommet gennem 1 år hos Anne Johannessen og kan varmt anbefale hende. Jeg tog stærke piller mod diskusprolaps og andre skavanker i hele venstre side.
Jeg er kommet ud af pillerne med hendes hjælp og har ikke nær så mange smerter mere, det har været meget positivt, jeg kommer der af og til stadig når smerterne bliver tilbagevendende igen.

Irene Jørgensen

Jeg har gået hos Anne Johannesen i et års tid og har været overmåde tilfreds.
Min alder er 69, min sygdom hedder: Polymyalgi (muskelgigt), og det har jeg været plaget af siden oktober 2008.
Faktisk lider/led jeg samtidig af Raynauds Syndrom. Det er noget med hvide fingre samt tæer i kulde- og eller stresssituationer.
I oktober 2008 var min sygdom så slem, at jeg dårligt kunne rejse mig.
Mine fødder føltes nærmest følelsesløse.
På Hillerød Sygehus tog det dem et halvt års tid at konstatere, at mine problemer ikke var en følge af Raynaud, men derimod muskelgigt.
Siden april 2009 har jeg været fast ambulant patient i Reumatologisk Afdeling på Hørsholm Sygehus, som siden er skiftet til Helsingør.
I perioden fra da til dato har jeg været medicineret med Prednisolon i rimelig (efter min mening for høj) mængde, sluttende kombineret med Methotrexat.
Det skal understreges, at jeg ikke er eller har været utilfreds med Sygehusbehandlingen – jeg har bare haft den opfattelse, at den ikke har virket tilstrækkelig positivt.
I oktober 2010 fik jeg et “pift” fra en af mine venner om, at der fandtes en akupunktør i Farum, som havde vist sig effektiv til at tage sig af lidt af hvert.
Jeg besøgte Anne Johannesen og havde en god dialog med hende.
Dialogen manifesterede sig i et besøg om ugen i 5 uger, hvor jeg blev akupunkteret, og allerede efter få behandlinger kunne jeg pludselig gå op og ned ad trapper uden smerter – det var en dejlig oplevelse.
Efter de 5 uger har jeg besøgt Anne Johannesen efter behov, dvs ca 1 gang pr måned, hvor jeg hver gang har fået akupunktur.
Senest har Anne og jeg aftalt, jeg skal omlægge min kost, således at jeg undgår hvede- og mælkeprodukter tillige med, at jeg dagligt spiser Annes kinesiske urter.
Det har medført, at jeg har tabt 6 kg (fra 68 til 62 – min højde er 167), som jeg har det godt med.
Jeg skylder da også lige at tilføje, at jeg for 3 år siden var på 25 mg Prednisolon pr dag og i dag er nede på 2,5 mg pr dag. Jeg tager dog stadig (efter hospitalets anbefaling) Methotrexat i mængden: 10 mg/uge.
På nuværende tidpunkt (november 2011) synes jeg, at jeg har det godt, men jeg har i sinde at fortsætte med Anne Johannesen i hvert fald i yderligere et års tid.
Fik jeg overhovedet fortalt, at mine hvide fingre ikke er hvide mere.
Kære Anne. Mine varmeste anbefalinger om dig.

Anette Vilsen

Invaliderende migræneanfald var efterhånden en del af hverdagen for ung kvinde.
Efterbehandlinger hos Akupunkturklinikken i Farum har hun fået livskvaliteten tilbage.
For tre år siden begyndte 28 årige Mette Hansen fra Værløse at få migræneanfald, når tingene virkelig spidsede til. Men da både hendes mor og mormor havde lidt af migræne, mente hun, at det var en familiesvaghed, som hun måtte lære at leve med uden at fylde sig med piller.
Når anfaldende kom, lagde hun sig derfor i et mørkt rum og forsøgte at falde i søvn, hvorefter hun som regel havde det bedre, når hun vågnede.

  • Som årene gik, blev min migræne mere og mere voldsom. Som regel kunne jeg mærke det allerede om morgenen, når jeg stod op. Jeg kunne ikke rigtig vågne, og hen på eftermiddagen begyndte smerterne i højre øje, kort efter fulgt af kvalme, opkastninger og en følelse af, at der sad en metalring om min pande og bare spændte til. Men migrænen blev ikke bare mere og mere ubehagelig, den kom også hyppigere og hyppigere, så jeg til sidst kunne afskrive sammenlagt en uge om måneden. Det var så uholdbart, at jeg mente, at jeg ikke skulle finde mig i det længere, fortæller Mette Hansen.
  • Hun blev anbefalet akupunktur af en kvinde, der selv havde lidt af migræne og var blevet hjulpet. Men da hun brød sig lige så lidt om nåle som piller, gik der nogle måneder, før hun tog mod til sig og kontaktede akupunktør Anne Johannessen, som har akupunkturklinik både i Roskilde og Farum.
  • Min frygt for at det skulle gøre ondt, blev virkelig gjort til skamme. Selvfølgelig kunne jeg mærke et lille prik, men det var ingenting i forhold til det, jeg havde forestillet mig. Og det gjorde slet ikke ondt at have nålene siddende i de 20-30 minutter, hvor jeg skulle ligge på briksen og hygge mig med at lytte til  fuglesang eller dæmpet musik, siger Mette Hansen. Ud over selve akupunkturbehandlingen fik Mette Hansen nogle papirer med afspændingsøvelser, som hun skulle lave hjemme. Og hun fik også vist forskellige akupunkturpunkter på hænder og fødder , som hun skulle trykke på to gange et minut om dagen, for at holde behandlingen ved lige. 
  • Jeg var skeptisk i starten, men resultatet af behandlingen udeblev ikke. Inden for den første måned var antallet af migræneanfald faldet til ingen. Det var som at få ethelt nyt liv. Pludselig behøvede jeg ikke at bekymre mig om at få migræne, når jeg skulle noget. Det var fantastisk, og det er det stadig nu 4 år efter. Jeg  går fast en gang hver tredje måned, jeg tør simpelthen ikke lade være. Det hænder , at jeg får et enkelt migræneanfald på de tre måneder, men nu kan jeg holde det nede med akupressur (tryk på akupunkter), så det ikke bliver så slemt.. Før hver behandling tager Anne Johannessen og jeg en grundig snak om, hvad der rører sig i mit liv, hvordan jeg har det og om migræne-hyppighede., hvis jeg har haft nogle anfald. Jeg kan godt lide at akupunktur ikke er en mirakelkur, men ”kræver”, at jeg selv skal tage ansvaret for, om jeg vil have det bedre. Hvis jeg ikke holder behandlingen ved lige med akupressur, afspænding og motion – jeg går en lang tur hver dag og træner i motionscenter tre gange om ugen – og ikke er opmærksom på mit stressniveau eller på omder er noget i mit liv, som jeg er utilfreds med, kan jeg være ret sikker på, at migrænen vender tilbage. Men følger jeg de enkle råd, som Anne Johannessen har givet mig, er der ingen problemer, i hvert fald ikke på migrænefronten

Mette Hansen

Jeg er kommet gennem 1 år hos Anne Johannessen og kan varmt anbefale hende. Jeg tog stærke piller mod diskusprolaps og andre skavanker i hele venstre side.
Jeg er kommet ud af pillerne med hendes hjælp

Anonym

Anne har gennem mange år, hjulpet med både akupunktur og kinesiske urter. Det har især drejet sig om,at få styr på mit hjerte og blodtryksproblemer samt at få styrket mit immumforsvar. Jeg har lært Anne at kende som en faglig kompetent og indsigtsfuldt behandler.
Torben Søndergård.

Anne Johannessen har behandlet mig for rygsmerter og iskiasproblemer siden 2010. Siden 2002 har jeg haft tilbagevendende smerter i ryg og lænd, samt iskiassmerter med udstråling ned i benene. Jeg har i løbet af årene prøvet mange forskellige behandlingstilbud: Fysioterapi, kiropraktik, reumatolog og smertestillende medicin. Desværre har intet af dette rigtigt hjulpet, og jeg har som regel siddet tilbage med en følelse af ikke rigtig at have fået det bedre.Jeg fik Anne anbefalet og allerede efter et par behandlinger oplevede jeg en klar bedring i mine smerter, samt en følelse af endelig at have fundet en kompetent behandler, der kunne hjælpe mig. I dag oplever jeg fra tid til anden fortsat spændinger og smerter i ryg og iskias. Når dette sker, ringer jeg til Anne og allerede efter få behandlinger kan jeg igen vende tilbage til en smertefri hverdag.
Troels Aabrandt

Da jeg for 7 år siden fik det rigtig dårligt med min gigt kontaktede jeg Anne og fik nogle behandlinger som tog smerterne. Nu igen 7 år efter fik jeg smerter i mine knæ, så jeg gik til Anne og efter første behandling kunne jeg stoppe med at tage smertestillende piller og efter 9 behandlinger har jeg det rigtig godt igen takket været Annes nåle.
Hanne Jensen

Jeg har en stor glæde kommet hos Anne på grund af maveproblemer og daglig opkast, dtte blev helbredt på grund af forskellige årsager kom jeg ikke hos Anne nogle år, lige inden pausen sagde Anne, at jeg skulle passe på ikke at få blodpropper, hun kunne se det på tungen. Desværre lyttede jeg ikke, 44år gammel blev jeg indlagt med en blodprop i hjertet, nu gåt jeg til akupunktur igen.
Kegam Kuyuciyam

Jeg har haft hjerteflimmer hvor jeg har besvimet hver gang, men efter få behandlinger hos Anne er jeg blevet rask. Min hjertelæge sagde; også at jeg endelig skulle blive ved med akupunkturen. Min gigt i knæet er også blevet meget bedre.Så jeg kanpå det varmeste anbefale Anne Johannessen
Anonym

Jeg har i mange år været plaget af hedeture på grund af overgangsalder. Efter et behandlingsforløb hos Anne har jeg stort set aldrig hedeture mere. Udover dette så har jeg brugt Anne`s behandlinger i en periode, hvor mit immum forsvar var helt i bund, og jeg fik gentagne infektioner m.m. I dag fungerer mit immum forsvar som det skal.
Laila Frandsen.

Jeg har igennem flere år kommet hos Anne Johannessen, efter jeg via en anden hjertepatient, hørte om hvad hun kunne gøre.
Mit problem er nedsat pumpefunktion og hjerteflimmer, hvoraf første nævnte var hovedårsagen til henvendelsen.
Efter en grundig snak og afprøvning af nåle, mente Anne at kunne hjælpe.
Godt 6 måneder efter at være startet hos Anne, var jeg til kontrol på Gentofte hospital, og mit EF- tal(pumpefunktion) viste en 10% forbedring, og det endda selvom mit daglige tablet var nedsat i samråd med min læge. Jeg har siden i en periode haft tildens til hjerteflimmer igen, og atter hjalp en intensiv behandling hos Anne.
Pt. Går jeg bare til ”vedligeholdelse” hvert kvartal og kan varmt anbefale Anne`s  omhyggelige og seriøse behandling, hvor hun absolut ikke mere end hun kan holde.

Per Frandsen

Jeg har været henstillet til Rigshospitalet på grund af forsnævringer i kranspulsåren, og havde det forfærdeligt med hjerteflimmer, smerter, springen slag over, kunne næsten ikke noget da jeg blev forpustet over ingenting, så efter en fjernsynsudsendelse om akupunktur henvendte jeg mig til Ballegaard, hvor det var Anne Johannessender behandlede mig, og har siden fulgt hende, det er jeg glad for den dag i dag, – jeg har det godt med hjertet, og mine smerter i maven er også væk,  så jeg er sluppet for operation i denne omgang, og det er faktisk helt tilbage i år 2000. Når der opstår andre skavanker henvender jeg mig altid til Anne, så jeg vil på det varmeste anbefale Anne Johannessen.
Inga Johnsen

Lægen sagde; beckers cyster i knæene det kan man ikke gøre noget ved, andet end smertestillende. Anne fik det væk på 5 behandlinger. Ønsket om vægttak,specielt på maven fik Anne væk med sin urtemedicin på 2 portioner urter. Smerter i nakke og skuldre blev væsentligt nedsat på 5 nehandlinger og holdes nede ved 1 behandling pr. Måned.
Jane Hansen

Artikler

Trine tog hånd om fars hjerte

Af Henrik Helmer Petersen
Journalist fra Hjemmet

Hjerteflimmer, brystsmerter og manglende kræfter havde plaget Ole Elmer Christensen i 20 år, da han omsider føjede sin datter og lagde sig på briksen hos en akupunktør.

Hvad med at blive fysioterapeut?
Sådan foreslog Ole flere gange sin datter, da hun i midten af 1990’erne havde bekendtgjort, at hun ville være zoneterapeut.
Men Trine lyttede ikke til sin far. Hun ville være alternativ behandler, også selvom Ole hellere havde set, at hun tog en mere ”sikker” uddannelse.

Og det var jeg godt ærgerlig over, erkender Ole Elmer Christensen, 70 år.
Han er pensioneret ingeniør og akademisk skolet.
Han sidder i hans og hans hustru, Anne-Lises hyggelige parcelhus i Slangerup i Nordsjælland. Væggene mellem børneværelserne slog han ned for et par år siden, og i stedet har han og Anne-Lise indrettet to stuer en suite med glasdøre imellem.
Væggen til køkkenet er også væk, og 70’er-villaen lader i det hele taget ikke nybyggede boliger meget efter indretningsmæssigt.
I haven er der nydeligt anlagte bede med hortensia og forskellige stauder, og mange steder er bedene omkranset af store sten. Dem lagde Ole denne sommer, og det kan han indirekte takke datterens uddannelse for.
Hun er på besøg i dag, og det var Trines råd om at søge hjælp i den alternative verden – hos en akupunktør, der gjorde, at Ole i dag føler sig rask og har fået kræfterne igen efter 20 års hjertesygdom.

Det ligger desværre til familien at få hjerteproblemer, fortæller Ole og nævner, at en af hans brødre faldt om og døde af et hjertestop under en løbetur som 50-årig.
Men Ole har svømmet, løbet og cyklet som ivrig sportsmand gennem mange år, og han troede, at han levede det sunde liv – selvom han også har været overvægtig og stresset i perioder.
Han fik de første hjerteproblemer på en skitur i Norge i 1986, og de følgende 20 år var hjerteflimmeret – såkaldt atriaflimmer med svimmelhed, brystsmerter, åndenød og fornemmelsen af, at kræfterne ikke strakte til, en del af hans liv.

Bekymret familie

Pludselig kunne mit hjerte springe slag over, og andre gange kunne det slå dobbelt så hurtigt, som det plejede. Det var meget ubehageligt, men jeg kunne få det tilbage i normal rytme ved at sætte mig ned i nogle timer. Derfor tog jeg det roligt, beretter han og siger, at han aldrig har været den, der har lidt af dødsangst.

Til gengæld har jeg kunnet se, at Anne-Lise og Trine, og mine tre børn, Helle og Ann og Lars fra mit første ægteskab har været bekymret for mig. Jeg ville ikke gøre dem kede af det, derfor gik jeg stille med dørene, når jeg havde det dårligt.
Hans datter, 35-årige Trine Elmer Karpf nikker og hendes blik til faderen er direkte og siger mindst ligeså meget som ordene:

Det har ikke været rart at se sin far miste den livsenergi, han ellers altid har haft så meget af. Det har gjort ondt, og jeg har været ked af det, når jeg har besøgt ham på dårlige dage.
I januar 2006 gik det galt.
Ole fik en blodprop i hjertet og måtte akut have en ballonudvidelse af kranspulsåren for at overleve.
Det gik godt, men efter operationen fortsatte hjerteflimmeret med fornyet styrke.
Trine husker foråret 2006 som et mareridt:

Jeg var hunderæd for min fars liv, indrømmer hun.

Jeg gjorde det til en fast vane at ringe til ham hver dag ved frokosttid, mens min mor var på arbejde, – bare for at sikre mig, at han havde det godt.
Ole og Anne-Lise aflyste sommerferien på Mallorca det år, og tre gange udviklede hjerteflimmeret sig så alvorlig, at Ole måtte på sygehuset.
Det var på det tidspunkt, at Trine trådte i karakter.

Jeg læste en artikel i et blad om Anne Johannessen, der er uddannet hjertesygeplejerske og nu arbejder som akupunktør med klinik i Værløse og Roskilde. Artiklen fortalte, at akupunktur kan gøre meget for hjertesyge, og med min uddannelse som zoneterapeut kunne jeg hurtigt følge den tankegang. Det skulle min far prøve, bestemte jeg mig for.
Men hvordan får man en videnskabeligt uddannet, ældre herre med til en alternativ behandler?
Trine vidste, at det var det springende punkt.

Da han var indlagt tredje gang efter sin blodprop, bestilte jeg en behandling til ham, uden at han vidste det. Det fortalte jeg ham, da han kom hjem fra sygehuset.

Akupunkturen virker
Ole kigger på sin datter. Hans øjne er milde af taknemlighed. I dag føler han det ikke som det overgreb, som han følte det den gang.

Jeg tog kun med for at glæde Trine. Når nu hun havde gjort sig den umage, ville jeg ikke svigte hende. Men havde hun spurgt mig, om hun skulle bestille en tid til mig, havde jeg slået det hen, medgiver han.

Jeg troede ikke på nogen virkning af akupunktur, og jeg drømte ikke om at få stukket nåle i mig. Jeg holder af ting, der kan bevises.
Trines ansigt lyser af en indre glød ved tanken om den spirende sommerdag i 2006, meget billedligt Danmarks befrielsesdag den 5. maj – hvor hun og faderen sammen kørte til Anne Johannessens klinik i Værløse.
Ole fik nåle stukket i ryggen, i brystet, i arme og i ben, og miraklet skete. Han syntes, at han kunne fornemme en bedring. Først og fremmest fik han dog tilliden til at komme igen.
Det er halvandet år siden, og Ole går stadig til akupunktur. Nu kun en gang om måneden som en slags vedligeholdelse.

Og det er helt fantastisk, stråler han lykkelig.

Jeg har ikke haft det mindste hjerteflimmer siden den første behandling. En del af den medicin, jeg fik, er jeg i samråd med min læge trappet ud af, og generelt opfatter jeg mig slet ikke som syg mere.
Trine kunne ikke ønske sig det bedre.

I dag har jeg ikke længere behov for at ringe dagligt til min far for at høre, om han har det godt. Og jeg farer heller ikke længere sammen med et sæt, hvis min mor ringer til mig på et uventet tidspunkt. I det hele taget har jeg fået en helt anden ro i sindet. Ja, det har hele familien.
Denne sommer kørte Ole og Anne-Lise i bil på sommerferie i Alsace i Frankrig. Ole har været på cykeltur med nogle venner i Jylland, han har lagt haven om med store, tunge sten, og han dyrker igen motion på højt niveau.

Jeg føler mig som en 50-årig, bekendtgør han og tilføjer, at han også er glad for sin læge og tryg ved at komme til halvårlig kontrol hos hende.

Men faktum er, at akupunkturen har virket. Derfor bliver jeg ved med at få behandlinger og arbejder også i Hjerteforeningens regi på at udbrede kendskabet til den behandlingsform.

Tænk, hvis det også kan hjælpe andre, så vil miraklet være endnu større, smiler han.

Akupunktur hjælper Winnie:

Det gode liv leves på landet

Af Henrik Helmer Petersen
Journalist fra Hjemmet

Havde det ikke været for akupunktur, havde Winnie næppe haft energi til at passe sin gård, sine to får, de fem tamænder og 34 katte. Det gode liv blev sat på prøve, da hun fik en blodprop i hjertet.

Der er nok at se til, når man ejer af et lille, ældre landsted, har katte, får og tamænder. Winnie Granhdin er i gang fra morgen til aften på Kirstinehøj i Bursø nær Maribo på Lolland.
Dyr fodres, krydderurter formeres, brænde flækkes, stuehuset pudses op, og det gamle bindingsværk restaureres.

Dyrene kommer i første række. Dem svigter jeg ikke. Gården er jeg håbløst bagud med. Den er langt fra tiptop, selvom jeg gør, hvad jeg kan. Sidste sommer restaurerede jeg bindingsværket på forsiden af stuehuset. Det er jeg stolt af, smiler Winnie og peger over gårdspladsen på det hvidmalede hus med bindingsværk smukt malet i svensk rødt.
På døren ind til brændeskuret har hun slået 45 streger. Èn streg for hvert læs brænde, hun har skåret og flækket og kørt ind i skuret på sin trillebør.
Det gode, enkle landliv med dyr er en hjertesag for Winnie. På trods af netop at have rundet de 65 år, har hun masser af energi.
Sådan har det ikke altid været.

I dag har jeg mere overskud, og jeg har det bedre, end jeg har haft i årevis. Jeg føler mig som én på 35, og det skyldes udelukkende akupunktur. Uden det kunne jeg formentlig ikke ret meget. Måske var jeg her slet ikke længere, siger Winnie og fortæller om slangen, der sneg sig ind i paradis en dag for 12 år siden:

Min daværende mand og jeg drev et lille trykkeri i laden, og han var på arbejde, mens jeg sov længe. Da jeg vågende, kunne jeg mærke, at der var noget helt galt. Jeg var ør i hovedet og meget træt, og jeg formåede kun at sætte mig op på en stol, og sådan sad jeg i omkring fire timer, før min mand fandt mig. Han kørte mig på sygehuset, og her blev det konstateret, at jeg havde en blodprop i hjertet. Derfor blev jeg opereret og fik en ballonudvidelse af kranspulsåren.
Winnie var plaget af astma som barn, men ellers har hun aldrig fejlet det store.

Ligger til familien

På sygehuset spurgte lægen, om der var andre i familien, der havde haft problemer med hjertet, og med ét gik det op for mig, at både min mor og min far var døde relativ unge som følge af en blodprop i hjertet, og det også gjaldt min mormor og min morfar. Det ligger åbenbart til familien at få hjertekarsygdomme, og derfor er jeg formentlig i højrisikogruppen for også at dø for tidligt. Det havde jeg ikke skænket en tanke tidligere. Det kom som et chok for mig.
Siden den dag har Winnie levet sundt og forsøgt at lytte til sit hjerte.
Hun kom hjem fra sygehuset, men på trods af en vellykket operation, havde hun det stadig dårligt.

Jeg blev forpustet, bare jeg lavede det mindste, og jeg var bange. Jeg følte mig langt fra rask, så da min daværende mand nævnte, at han havde hørt, at akupunktur kan hjælpe på kredsløbet, besluttede jeg mig straks for at prøve det. Jeg var ærlig talt klar til at prøve hvad som helst, så frygteligt havde jeg det.

Fik ny energi
Allerede efter tre-fire behandlinger med nåle og kinesisk urtemedicin skete der noget bemærkelsesværdigt

Jeg skulle op ad en trappe inde i byen, og i rask gang nåede jeg op på tredje sal. Jeg var målløs. En måned forinden havde jeg kæmpet mig op en sal ad gangen i samme opgang. Den dag forstod jeg, at akupunktur virker, og at der var ved at ske et under, og siden den dag har jeg været stor tilhænger af akupunktur. Jeg prøver nåle, før jeg går til læge, og foreløbig har det virket.
Winnie blev skilt i 2003, og to gange de seneste år har hendes hjerte givet kvaler. Begge gange har hun besøgt Anne Johannessens Akupunkturklinik i Furesø.

Jeg har været forpustet og energiløs, og jeg har slæbt mig af sted til klinikken, og begge gange har jeg fået det godt efter få behandlinger med nåle.

Og nej, det gør ikke ondt, understreger Winnie.

Jeg får 12-15 nåle sat forskellige steder på kroppen, og jeg ligger med nålene en halv time, og jeg kan ikke mærke dem. Til gengæld kan jeg mærke, at jeg i løbet af få uger får mere overskud og bliver gladere. Hvordan det virker, ved jeg ikke, men det virker. Jeg tager også min hjertemedicin, men det er nålenes skyld, at jeg har det godt. Det er jeg sikker på.

Min læge er ikke helt enig. Han kan godt se, at jeg har fået det godt, men han tror ikke på, at det kan være akupunkturens skyld.

Holder af dyr
Det genvundne overskud bruger Winnie til at tage sig ekstra godt af sine dyr. I mange år var hun tilknyttet Kattens Værn som lokal kattemor på Lolland, men i dag har hun udelukkende de sidste 34 katte fra den tid på aftægt på Kirstinehøj.
Tumlingen og Bumlingen er hendes to får, og hun overtog dem som moderløse lam.

Jeg kunne ikke holde tanken ud om, at de skulle gå til, og jeg flaskede dem op med sutteflaske. I dag er de tamme som hunde, og selvom mine naboer griner, går jeg tur på vejen med dem hver dag.
Et par tamænder snadrer i en mudderpøl på Winnies gårdsplads, hvor urtepotter med hårdføre krydderurter står dekorativt anrettet på borde og træstubbe og venter på de første spæde forårstegn. Bag laden rækker en roemark langt ud i horisonten.
Det er Winnies lille paradis.

Det gode liv leves på landet i pagt med naturen, dyr og ens hjerte, slår hun fast.

Ulla satte sygdommen skakmat

Af Henrik Helmer Petersen
Journalist fra Hjemmet

Som sygeplejerske vidste Ulla godt, at en betændelsestilstand i tarmene oftest er en kronisk lidelse, der har det med at blive værre med årene. Men Ulla ville noget andet.

Der er en skærende kontrast fra Ullas liv i dag til Ullas liv for fem år siden.
I dag stortrives Ulla som sygeplejerske på en gynækologisk afdeling på Rigshospitalet. Hun er glad, sund og rask og medicinfri, og flere gange om året daser hun på stranden på ferie i Grækenland.
For fem år siden skiltes hun fra sin daværende partner. Hendes arbejdssituation var elendig. Det var gråt i gråt, og i december 2003 blev det sort. Ulla gik ned med stress.
Da hun to måneder efter blev indlagt på Helsingør Sygehus, havde hun tabt otte kilo. Hun havde svært ved så meget som at tage ned i det lokale supermarked. Hun havde voldsom og blodig diarre, og lægernes ord var ikke til at tage fejl af.
”Du har tarmsygdommen colitis ulcerosa. Det er en betændelsestilstand i tyktarmen, du skal have fast medicin, og du må indstille dig på, at operation før eller siden kan blive nødvendig”, lød beskeden.

Jeg var sønderknust. Selvom jeg ikke har arbejdet med patienter med colitis ulcerosa, så er jeg mange gange stødt på patienter, der har fået fjernet noget af tarmen og fået en stomi som følge af tarmsygdomme. Så jeg vidste godt, at det er alvorlige lidelser, der ofte kommer til at præge resten af ens liv. Da jeg lå på sygehuset, flimrede der mange skræmmebilleder over min nethinde af, hvordan jeg skulle klare mig. Ville jeg kunne arbejde igen, spekulerede jeg blandt andet på, fortæller Ulla Jensen, 52 år.
Hun beretter historien i sin treværelses lejlighed i Birkerød i Nordsjælland. Der er lyst og venligt, lyse gulve, lædermøbler og hvidt elipse-spisebord med seks stole. I den lille gårdhave udenfor stuedøren er der flisegange og roser.
Ullas to voksne døtre, Pernille på 28 år og Caroline på 20 år er på besøg, og de er stolte af deres mor.

Hun er sej, siger de, og så griner de alle tre.
Familien Jensen griner meget, og så er de hurtige i replikken.

Handlingens kvinde
Selvom Ulla er videnskabeligt uddannet med en sygeplejerskeuddannelse, så tror hun på, at man selv skal gøre noget. Og det er det, der kendetegner Ulla; Hun er en handlingens kvinde. Og så er hun vedholdende.
Det blev hendes redning.

Den vestlige lægevidenskab kan meget, og havde det ikke været for den medicin, jeg fik, da jeg var indlagt på Helsingør Sygehus, er det ikke sikkert, at jeg sad her i dag. For jeg var meget syg, men jeg forstår ikke, at man slet ikke benytter sig af de alternative metoder, der udspringer af tusind år gamle behandlingsformer i Østen, siger hun.

For de kan selvfølgelig også noget, blandt andet tage vare på det hele menneske, på krop, psyke og sjæl på en gang, og jeg havde det så elendigt, at jeg var villig til at prøve alt.
Ulla fejrede sin 48 års fødselsdag den 27. februar 2004 på Helsingør Sygehus’ tarmafdeling, og Pernille og Caroline dukkede op med flag og lagkage. Ulla kunne ikke spise noget, men hun bekendtgjorde med fast stemme, at samme dag, hun blev udskrevet, ville hun opsøge en akupunktør.
Det gjorde hun.
Straks lægerne sendte hende hjem, opsøgte hun Anne Johannesens akupunktørklinik i Furesø. Behandlingen gik i gang samme uge, Ulla fik 35 nåle stukket i brystbenet, i panden, i fødderne, på underbenet og i fødderne.

Og det gjorde ikke ondt, smiler hun.

Til gengæld fik jeg også at vide, at jeg skulle lægge min kost om, så den ikke indeholdt mælkeprodukter og hvede, men mange grøntsager. Jeg fik et urtetilskud – og også en masse snakke med Anne Johannesen, blandt andet om min skilsmisse og den arbejdssituation, der havde kørt mig ned. Alt i alt tændte det et lys i mørket for mig, og fra at have følt mig sølle og syg, begyndte jeg at tro på, at jeg nok skulle blive rask.

Sagde ikke noget
Der gik flere måneder, Ulla fik stadig medicin. Hun gik til akupunktur to gange om ugen, og langsomt begyndte hun at få det bedre. Smerterne i maven forsvandt, og hun begyndte at kunne holde maden i sig.

Når jeg kom til min læge, talte vi om, at det gik fremad, og jeg kunne godt se, at han var forbløffet over, hvor godt det gik. Jeg følte mig sejrssikker, og jeg brændte for at fortælle ham om akupunkturen og kostomlægningen, men når jeg nævnte det, var det som om, at han ikke hørte efter, smiler Ulla kærligt af den vestlige lægeverdens holdning til alternative behandlingsformer.
Hendes døtre bemærkede også, hvor godt Ulla fik det.

Mor havde virkelig set dårlig ud, og selvfølgelig havde vi været bekymrede undervejs, husker Pernille og Caroline.
Et år efter at Ullas sygdom var brudt ud, og behandlingen påbegyndt, følte Ulla sig så rask, at hun langsomt trappede ud af sin medicin.

Jeg sagde ikke noget til min læge. Det turde jeg ikke, for han havde sagt, at jeg skulle blive ved med at tage den. Men jeg syntes, at jeg ville give det en chance.
Det gik godt. Maven og tarmen forblev rask.

Jeg kunne føle, at jeg gjorde det rigtige, men jeg havde det dårligt med, at min læge ikke vidste noget. Så et halvt år senere overtalte jeg ham til, at jeg trappede ud af medicinen. Det var jeg som sagt allerede gjort, men nu fik jeg hans accept af, at det var i orden.
Ulla har ikke haft problemer med tyktarmen siden. I mave-tarm-kredse er det et mirakel. Colitis ulcerosa går for at være kronisk med jævnlige udbrud.

Kun når jeg synder og går ind i en bager og køber en kanelsnegl. Så får jeg ondt i maven, og så ved jeg, at jeg stadig har sygdommen og fortsat skal holde kursen, ler hun.
For sådan er Ulla også. Hun er ikke frelst, snarere levedame.

Men det er nu sjældent, at jeg falder i, for jeg får det dårligt, og så begrænser det jo ligesom sig selv.
Ullas budskab er klart. Det nytter at gøre noget selv!